Artikel serie:

Mine bedste oplevelser • Foran kameraet

af Claus Eriksen

Del 2:

Da jeg fik en lektion af Thomas Hansen

Jeg kendte Thomas længe før vi startede på HH filmene. Men vi er blevet rigtig gode fiskevenner under optagelserne, og deler vores havørrederfaringer og pladser med hinanden (til en vis grænse forstås..!).


Jeg er en kæmpe fan af Thomas. Han er selvfølgelig en knalddygtig havørredfisker. Det er der så mange der er, men ofte kun i de bedste fiskeperioder. Thomas er dygtig året rundt hele døgnet.


Han tænker som en havørred, eller prøver i hvert fald på det. Han ved hvor havørrederne var i går, han tester om de også er der i dag, mens han forudser hvor de er i morgen. Samtidig lærer han af hver eneste havørred han fanger. Han analysere og tænker fangsten igennem. Pladsen, vejret, vandtemperatur, strømmen, vandstanden, agnet,  indspinningshastigheden og 6 – 8 parameter mere. Alt sammen bliver det lagret i hans umættelige havørred harddisk oppe i hovedet.


Når forholdene såsom årstiden, strømmen, vejret eller andet ændrer sig, og fiskeriet dør ud, så henter han gamle erfaringer ind fra harddisken, og ved nøjagtigt hvor og på hvad, han skal satse for at finde fiskene igen. Gang på gang har han imponeret mig.


Det vildeste eksempel

Et af de vildeste eksempler findes faktisk i HH 3 filmen under kapitlet om fjordfiskeri. Vi var en aprildag alle tre taget en tur til Odense Fjord på en af Thomas’s pladser.

En plads han havde vist mig i det tidlige forår, hvor vi havde haft et kongefiskeri. Den dag havde fiskene kun hugget på flue. Og jeg mener virkelig kun på flue. Thomas og jeg skovlede fisk ind. Jeg på fluekæppen og Thomas på bombardaen, men 3. manden som fiskede imellem os med blink fik intet. Ikke et hug, ikke en følger nada, nix, zero, ingenting.  Ja – det passer så ikke helt for han fik faktisk til sidst en havørred - der var kroget i halen. Det vilde var, at Thomas faktisk havde forudsagt inden vi startede, at det ville blive vanskeligt på blink.


Nu - en måned senere skulle vi filme på pladsen. Jeg havde ikke været der siden succesturen sidst. Thomas havde derimod holdt øje med pladsen. ”Fiskene er her stadig, og de hugger på flue, men blink er noget bedre” var hans melding. Øhh… hallo….! Havde han lige glemt hvad der skete sidst. Jeg var da overbevist om, at her længere henne på foråret ville mine små fluer da om muligt være endnu mere overlegne.  Jeg blev godt nok klogere.


Bevares - mine fluer virkede. Jeg landede 10 – 12 fisk af blandet slags. Alle andre dage havde det jo været en god dag. Problemet denne dag var bare, at Thomas havde en allerhelvedes god dag (undskyld sproget, men jeg føler mig stadig en smule øm bagi). Han fangede langt over 50 havørreder på alle sider af mig. Niels droppede helt at filme mig (hvilket jeg nok ikke kan fortænke ham i). Thomas og Niels havde i stedet en drømmedag:


En følger helt ind til benene – værsgo, Niels!

Et hug langt ude – Værsgo.

Og så et hug lige ved stangspidsen – værsgo!

2 på en gang på kort line – værsgo!

Et hug filmet gennem topøjet – værsgo!

En der falder af, og en ny hugger i samme kast – værsgo!

En undermåler, en flot blank, en nedfaldsfisk – værsgo!


Niels kunne ønske, hvad han ville. Thomas leverede varen. Det blev bare ved og ved. De havde det som 2 børn, der var glemt natten over i Bilkas Bland selv Slik afdeling.


Jeg så til med lige dele misundelse og ærefrygt.  Sidst på dagen stod de bare og røg mentol smøger som 2 små teenagere og grinede fjoget, mens Thomas landede yderligere et par fisk, som Niels tilsyneladende slet ikke gad at filme. Jeg følte mig lidt udenfor, men krogede så pludselig 2 flotte fisk på samme tid (en på ophængeren og en på endefluen).


Jeg gjorde forsigtigt opmærksom på, at det da måske ville kunne give nogle billeder der ville interessere havørredfolket derude. Thomas og Niels grinede bare endnu mere, mens Niels bekendtgjorde, at det var helt lige meget, hvad jeg fangede resten af dagen. Thomas’ bedrifter havde opbrugt alle medbragte batterier. Jeg var i den grad slået…


Det er heldigvis første, eneste og sidste gang, at Thomas har savet mig sådan over rent fiskemæssigt, men han stopper aldrig med at imponere mig med hans ildhu og enorme havørredviden.


Nu kunne man tro, at Thomas er sådan en lidt højrøvet bedrevidende fætter, der er svær at imponere. Intet er mere forkert. Thomas lytter, lærer og husker af alle havørredfiskere han møder.

Det er en klog strategi, som også jeg dyrker i stor stil.

Fx er en uerfaren havørredfisker ikke blevet farvet og påvirket af alle mulige teorier, tåge snak og fordomme. Han fisker bare og gør tit ”det forkerte”. Når så ”det forkerte” viser sig at virke, så bliver det rigtigt interessant. For så har han måske fat i noget nyt, som vi gamle slet ikke vidste noget om, eller som vi havde afskrevet på et for tyndt grundlag.

Det gælder om konstant at være åben og lydhør overfor alt der har med havørreder at gøre. For vi kender kun en lille del af havørredens hemmeligheder.


Små fisk duer ikke

Niels har altid sat barren højt når vi er gået i gang med optagelserne. Blandt andet vil han ikke se små fisk i filmen, det må ihvertfald ikke være undermålere, og alt andet lige så er mange af kystens havørreder jo ikke så store.


Når en fisketeknik, en måde at affiske en plads på eller andet skal vises ordentligt, så kræver det at der fanges en fisk af en vis størrelse. En farvet havørred eller en nedfalds fisk kan til nøds gå, men små undermålere sælger ikke varen. Jeg har stadig en del tricks og tips på lager, som vi godt nok har optaget, og også fanget på fisk på – men ikke store fisk. Jeg har flere gange påpeget at teknikken jo er den samme. Om fisken så er 40 eller 80 cm. er jo et tilfælde. Niels er iskold. Kan jeg ikke levere en pæn fisk - helst mindst 50 cm, så kommer optagelserne ikke med i den færdige film, basta. Det øger jo i høj grad presset, men jeg elsker den udfordring, og det gør jo også at I slet ikke har set det hele endnu.


Havørredens Hemmeligheder – der kommer vist mere..!

Seks Havørredens Hemmeligheder film har Niels, Thomas og jeg fået lavet. Ja – faktisk har vi lavet 7, for midt imellem har vi også lavet filmen Havørredfiskeri På Fyn, som er skruet sammen efter samme koncept. Dertil har vi også lavet en runde af Seatrout Battle


Hundredvis af fisketimer sammen har vi haft, og jeg kunne fylde hele World Wide Web med super oplevelser og  anekdoter fra alle de ture.

Det gør jeg måske også en dag, men inden da vil jeg forberede mig på flere Havørredens Hemmeligheder optagelser. For selvfølgelig kommer der mere fra os. Jeg har stadig masser af nye som ældre flue tips og tricks, jeg gerne vil vise dig.


Jeg ved at Thomas har det ligeså. Små fifs og finesser der gør dit havørredfiskeri sjovere, mere effektivt og som kan give dig en ekstra fisk på de dage, hvor andre går tomhændet hjem. Selvfølgelig pakket ind i Niels’s altid flotte filmbilleder (jeg må så håbe at de fisk jeg fanger er store nok..).

For øvrigt kan vi slet ikke stoppe med at lave film. Dels har vi det ski.. skægt når vi gør det, og dels er I mange derude der forventer og glæder jer til at se mere. Det gør vi også.

Thomas og Claus kendte hinanden før filmene, men under optagelserne, udvekslede de erfaringer og lærte en masse af hinanden.

Fra den dag da jeg fik en lektion af Thomas i Odense Fjord. Han havde forudset at blink ville være meget bedre end flue den dag. Han fangede konstant fisk ...

... vi så igennem topøjet så vi når han vi fik hug ...

... og vi så da han fik 2 fisk på ...

Hele scenen kan ses i kapitel 2 i Havørredens Hemmeligheder 3

Niels er ikke morgenmand, men vi har nu alligevel filmet meget morgenfiskeri.

Claus Eriksen med en rigtig fin havørred fanget en tidlig junimorgen.

... og undtagelsesvist ikke en havørred fanget på Pattegrisen, men på en Flatwing. Fra Havørredens Hemmeligheder 4