EN FILM AF NIELS VESTERGAARD
DVD 2 timer 20 min + ekstramat. 17 min.
Alt om Fluebinding
Her er den store film om grundlæggende fluebinding. Erfarne Claus Eriksen sidder bag fluestikket, og viser materialer, værktøj og bindeteknikker.
Han binder 15 gode fluer som indeholder alle de vigtigste bindeteknikker. Laksefluer, streamere, kystfluer, nymfer, våd- og tørfluer. Der er mønsterbeskrivelse af alle fluerne.
Ialt over 2,5 times intensiv fluebindingsfilm. Brug filmen samtidig med at du binder fluerne - du vil opdage hvor let det er!
Filmen er bygget op omkring bogen "Godt i gang - Fluebinding, og viser de samme fluer og teknikker som i bogen. Filmen er altså et rigtig godt supplement til bogen.
Se mere om bogen>
Ekstramateriale 17 min: Claus viser hvordan man binder 2 moderne rørfluer.
Uddrag af anmeldelser:
Sportsfiskeren
Claus lægger ud med den helt basale bindeteknik, hvorefter det går slag i slag med 15 forskellige fluer. Han lægger ud med en hårstreamer bundet af polarræv før han demonstrerer fremstilling af to streamerfluer med vinger af henholdsvis kaninskind og maraboufjer. På den sidste flue ses dertil, hvordan man binder et drilsk muddler-hoved. Claus viser en smart måde at opbevare kunstmaterialet Flashabou, så man nemt kommer til det uden at tage det op af emballagen, så det bliver krøllet - en fin ting.
Siden demonstreres brugen af en dubbing-twister samt binding af en smuk traditionel fjervinge. Herefter går det ellers derudaf med diverse fluemønstre.
Som Claus i starten af filmen siger, så bør man skelne mellem kunstfluer og brugsfluer, men derfor kan man godt tilstræbe at binde smukke og robuste brugsfluer, hvilket filmen da også viser. De enkelte instruktionssekvenser knyttes dertil sammen med korte fiske- og fightscener tilsat velklingende musik af den akustiske art.
Denne kombination af bog og DVD sikrer at begynderen meget hurtigt forstår teknikken og kan komme i gang med at binde smukke, fiskbare fluer, men også de mere rutinerede fluesnedkere vil sikkert kunne lære et og andet. Sættet kan derfor varmt anbefales.
Lars Østergaard