Min Båd 1:
Det svære valg!

Alle der har prøvet at vælge båd, ved hvor svært det er – der er nemlig så mange faktorer der har indvirkning på det endelige valg.

Da jeg valgte en ny båd, var jeg selvfølgelig igennem en masse overvejelser. I en serie på tre artikler vil jeg nu prøve at videregive mine erfaringer omkring den spændende proces det er at anskaffe sig en båd, og senere rigge den klar til fiskeri. Det må dog endelig ikke misforstås derhen, at jeg tror jeg sidder med sandheden om hvordan en fiskebåd skal være - slet ikke!

En fiskebåd er noget helt individuelt, og vi har alle forskellige ønsker og krav til en båd. Men mine erfaringer kan du måske bruge som inspiration, når du selv skal ud at finde en fiskebåd - det er tanken med disse tre artikler: Min Båd 1, 2 og 3.

I den første artikel skal vi prøve at se på de større ting omkring båden - økonomien - bådtypen - motoren - sejlegenskaber etc. I de næste artikler går vi meget tættere på de mange små vigtige detaljer der skal laves i en fuldt rigget fiskebåd.

På vej mod fiskeeventyret. Båden er let planende, og den sejler perfekt med 50 HK.

Det skulle være en hard-top
Allerede inden jeg valgte båden, havde jeg sat nogle helt klare krav op – herunder selvfølgelig også nogle økonomiske grænser.

Båden skulle kunne bruges til fiskeri off-shore – altså fiskeri ude til havs, uden at jeg behøver at skulle frygte at det pludselig blæser op.

Ikke fordi jeg vil ud at fiske langt til havs uanset vejret - men fordi jeg ønsker den sikkerhed som en sødygtig båd giver.

Selvfølgelig har søsikkerheden noget med bådstørrelsen at gøre, men mindre både kan bestemt også være meget sikre. Det afhænger i høj grad af konstruktionen.

En åben båd er ikke så sikker som kahytsbåden. Hvis båden har kahyt eller hard-top, så vil de bølger der eventuelt slår ind ind over stævnen blot løbe af igen - de kommer ikke ind i båden. Har båden samtidig et højt fribord og en god bredde - så behøver båden ikke være stor for at byde på meget høj sikkerhed.

Min nye båd skulle være med kahyt. Der findes grundlæggende to typer. Båden med lukket kahyt – en såkaldt kabinebåd – eller en båd med åben kahyt - en såkaldt hardtop.

En kabinebåd deler båden skarpt op. Grej der stuves af vejen i den lukkede kahyt er noget besværlig at komme til, når man skal igennem en trang dør – iført heldragt – i en båd der gynger ...

Den lukkede kabine er god nok, men en kabinebåd skal have en vis størrelse. Hvis der både skal være en regulær stor kabine med god plads til overnatning, og der også skal været et godt stort agterdæk, så bør båden efter min mening ihvertfald være minimum 18 fod.

I en hardtop båd kan man udnytte hele båden – hele tiden. Under fiskeriet kan man hurtigt stuve grej og ekstra tøj af vejen under hardtoppen. Når båden skal bruges til overnatning kan man ligeledes hurtigt flytte rundt på tingene, og placere en masse ting på agterdækket. Det kræver dog at båden har fuld kaleche for at man kan udnytte den helt.

Når man skal vælge båd, så er vægten en meget vigtig del – især hvis man ønsker at båden skal transporteres på trailer. I dette tilfælde vejer den rå båd 500 kilo, og motoren lidt under 100 kilo. Derudover kommer der det udstyr man har monteret samt brændstof. Så vejer båden ca. 700 kilo. En trailer der må laste 700 kilo har en en egenvægt på omkring 300 kilo - og det giver en trailer med totalvægt på 1.000 kilo. Man skal altså have en bil som minimum må trække 1.000 kilo. De fleste mellemklassebiler må trække væsentlig mere.

Bådens størrelse
Jeg havde altså bestemt mig for at det skulle være en hardtop-båd, og der er faktisk masser af gode hard-top både på markedet, som også er velegnede til fiskeri.

Bådens egenvægt skulle maksimalt være 5 - 600 kilo. Så ville jeg fortsat kunne benytte en 50 HK motor, som jeg havde været yderst tilfreds med på min tidligere båd. Båden skulle altså kunne sejle fornuftigt med 50 HK.

Jeg var ikke interesset i en stor tung båd - selvom den ofte har bedre sø-egenskaber.

Min båd skulle nemlig være let at køre på trailer - og let og hurtig at håndtere på en rampe. Jeg sætter i fra mange forskellige ramper. Desuden skulle den heller ikke være større, end at den kunne være i min garage.

Da Warrioren har stor bæreflade agter og kun har moderat V-bund, så stikker den ikke så dybt. Den er altså forholdsvis let at søsætte fra en almindelig god havnerampe. Traileren skal blot køres ud, så kun lige dækket står i vand. En båd i denne størrelse kan let håndteres på rampen selvom man er alene.

Et sidste krav var, at jeg gerne ville kunne bruge den til en overnatning en gang imellem. Ikke fordi jeg vil overnatte i båden i ugevis, men jeg ønsker at have muligheden for en enkelt hurtig overnatning.

Det er klart at båden samtidig skulle have et godt regulært agterdæk at fiske fra, og iøvrigt ellers være let at rigge klar til at være en fuldblods fiskebåd.

Er det mange og uoverstigelige krav?

Nej, egentlig ikke. Der var faktisk flere både på markedet som kunne opfylde de krav som jeg stillede.

For at gøre en lang historie kort, så valgte jeg altså tilsidst en Warrior 165. Den kunne stort set opfylde alle mine krav - og var samtidig nogenlunde fornuftig i pris. Jeg kendte i forvejen båden og har iøvrigt også testsejlet den for Fisk & Fri i nr. 6/96.

Warrior‘en er en meget rå båd. Her er der ikke en masse små smarte finesser og smukke detaljer. Men det er en båd som fra bunden er bygget til lystfiskeri, og den har mange af de kvaliteter jeg søger i en fiskebåd.

Warrior‘en var det rigtige valg for mig, men det er jo slet ikke sikkert at den er det for dig. Skal båden bruges meget til kombinerede familie- og fisketure med overnatninger i ferien, så skal man nok vælge en anden båd. Warrior‘en har heller ikke et smart strømlinet look, som mange andre både i samme klasse, men den har så til gengæld andre kvaliteter.

Kalechen er ekstraudstyr, men øger bådens muligheder ganske betragteligt. Man kan hurtigt lægge to madrasser ud på agterdækket og slå kalechen op - så er der mulighed for overnatning. Den bageste del af kalechen er separat, og kan let lynes af og på. Den forreste del af kalechen ligger normalt sammenfoldet på kahytstaget, og kan hurtigt vippes op, så den fungerer som spray-hood.

Bygges på bestilling
Warrior‘en er tilsyneladende blevet en stor succes i England, hvor værftet ligger, og det betyder altså at der er noget leveringstid.

Ved bestillingen bestemmer man sig for hvilket ekstraudstyr den skal leveres med. Jeg valgte bl.a. ekstra stuverum under kistebænkene, og jeg valgte at få et stort stuverum i stævnen.

Hvis båden skal bruges til tur- og familiesejlads kan man også få et stort agtersæde, som let kan af- og påmonteres.

Der er i det hele taget en ret lang udstyrsliste at vælge fra.

Jeg valgte fra starten at få den monteret med fuld kaleche. Under den korte hardtop er der ikke plads nok til at ligge udstrakt på kistebænkene. Men dørken er så lang, at man fint kan lægge en madras eller et liggeunderlag og på den måde bliver der to gode „køjepladser“. Det er et af kompromis‘erne man må indgå i en båd af denne størrelse.

Jeg fik båden leveret i midten af marts, og så lå der ellers nogle måneder forude med at få rigget båden helt klar til fiskeri.

De første ture
Efter en måneds tid var båden klar til den første prøvetur. Jeg havde ikke monteret alt udstyr - det kan nemlig være en stor fordel, at vente med mange af detaljerne til man får afprøvet båden grundigt i praksis.

Det er naturligvis utroligt spændende at prøve båden i vandet allerførste gang. Prøveturen forløb helt perfekt. Båden er meget let planende - den planer allerede ved 7 - 8 knob, og med den 50 HK Honda skyder den en fart på omkring 25 knob på toppen, med 2 mand og udstyr ombord. Ved march-fart vil man dog sejle med omkring 5.000 omdrejninger og så går den omkring 20 - 21 knob. Selv i lidt frisk vind, går det faktisk fint at sejle i den hastighed. Kun hvis man sejler lige direkte mod søerne vil båden banke ubehageligt, og så må farten sættes lidt ned.

På det store agterdæk er der masser af plads til at betjene downrigger-grej, og der er ligeledes god plads til en Igloo køleboks. Den fungerer samtidig som ekstra siddeplads agter.

De første ture med båden var vandet næsten fladt – og det foretrækker jeg da – men senere har jeg prøvet båden i noget af det værste vejr jeg nogensinde har været ude i. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig utryg i båden, og jeg er ihvertfald blevet bekræftet i at det er en meget søstærk og sikker båd.

Efter de første ture er båden langsomt blevet rigget til.

Alle de tanker der ligger bag placering af udstyret, og alle de tekniske detaljer omkring montering af diverse udstyr og instrumenter - det skal vi gå videre med i de to næste artikler om min båd.

© Copyright. Fotos, illustrationer og tekst fra disse sider, må ikke kopieres

og benyttes uden Niels Vestergaards samtykke.