Sådan "læser" du dit ekkolod
Enhver lyd-impuls der giver ekko tilbage til transduceren kan registreres på skærmen. Det er ikke kun bunden og evt. fisk som vil aftegnes. I princippet vil alle fremmedlegemer i vandet kunne registreres.

Ekkoloddet "ser" alt!
Fisk vil naturligvis aftegnes som større eller mindre punkter på skærmen, men det er ikke altid til at afgøre om der er tale om én stor fisk, eller flere mindre fisk der går tæt sammen i en stime.

Fisk med svømmeblære aftegnes tydeligere end de fiskearter som ikke har svømmeblære. F.eks. har makrel, tobis og pighaj ikke svømmeblære og der er nogle som siger, at disse fiskearter ikke kan ses på ekkoloddet. Men det kan de altså blot ikke så tydeligt som andre fiskearter.

Tætte sværme af plankton vil også kunne ses som diffuse "skyer" på skærmen. Det kan let forveksles med en stime småfisk. Det er faktisk umuligt at se forskel.

Tætte koncentrationer af vandmænd og drivende tang, aftegnes ligeledes som punkter på skærmen, og er heller ikke til at skelne fra fisk.

Trolling-fiskeren kan se sit dybdetrollingslod tegnet som en tynd streg, der bevæger sig hen over skærmen. Det forudsætter dog at blyloddet er indenfor transducerens vinkel.

Et springlag er et kraftigt temperaturspring eller skift i saltholdigheden og den skarpe grænse mellem disse vandlag vil også kunne ses som en diffus streg på ekkolods-skærmen.

Fortolkning af signalerne
Ekkoloddet er ikke som et undervandskamera. Der er stor forskel på virkeligheden under båden og det du ser på skærmen.

Ekkoloddet "lytter" sig frem. Du skal fortolke de signaler som ekkoloddet registrerer, og det du ser er langt fra altid sandheden.

Billedet på skærmen er vidt forskelligt afhængigt af hvor hurtigt man bevæger sig hen over pladsen. Ekkoloddet viser jo ikke et samlet billede, men giver kun løbende informationer. På samme måde kan man blive snydt, hvis ekkoloddet kører med langsom eller hurtig skærmhastighed.

Bundtopografien
På ekkoloddet ser du ikke undervandslandskabet som det ser ud i virkeligheden.

Skrænter og toppe på bunden vil tegne sig skarpere og stejlere desto hurtigere du sejler. Ekkoloddet tegner jo ikke et helhedsindtryk, men giver kun information om hvad det registrerer sekund for sekund.

Hvis du driver ganske langsomt op over en skrænt vil den se meget flad ud. Hvis du derimod driver meget stærkt, vil skrænten se ud til at være stejl.

Ligger du og søger efter torske-stimer ved at krydse frem og tilbage over en skrænt, vil billedet på skærmen se ud som om der er en masse forhøjninger og toppe på bunden, men det er jo slet ikke tilfældet. Der er kun en skrænt som falder til den ene side.

Billedet kan indstilles til at køre over skærmen i flere hastigheder, og det betyder lige så meget for hvorledes bunden aftegnes.

Det billede du ser, er altså langt fra det samme, som det der i virkeligheden befinder sig under dig. Det skal du være opmærksom på.

Blød bund hård bund
På ekkolodder med grå-linje funktion er det forholdsvis let at se om du ligger på hård- eller blød bund.

Du kan også se det på ekkolodder uden grålinje, men her fremtræder det ikke lige så tydeligt. Da er det selve bundlinjen der tegnes mere eller mindre kraftigt.

Hård bund er f.eks. sten- eller klippebund. Sand- og lerbund tegnes som middelhård bund, medens mudret bund naturligvis aftegnes som blød bund. Hvis der er meget tang på bunden, vil det aftegnes savtakket som blød bund også selvom der måske er hård bund.

Når ekkoloddet viser fisk
Transduceren udsender lydimpulser mod bunden i en elipseform, men signalerne er ikke lige kraftige over hele vinkelen.

Normalt betegner vi dog transducer-vinkelen som kegle-formet, fordi lydimpulserne altid vil være stærkest i midten af vinkelen, og på den måde bliver den nærmest kegle-formet. Det kan godt snyde en del. En stor stime fisk der befinder sig i yderkanten af keglen vil kun tegnes som et svagt signal, medens nogle få fisk lige midt i keglen vil fremtræde meget kraftigere.

De stærkeste signaler vil også undertrykke de svageste. Hvis du f.eks. ligger over en stejl skrænt vil det være det signal der ligger lige under dig der aftegnes som bunden.

Hvis lydkeglen skulle vise alt på en skrænt der falder fra 6 - 15 meter, ville man få et meget forvirret billede.

Husk, når du ligger stille f.eks. over en skrænt vil ekkoloddet tegne bunden som værende helt plan. Det er først når båden bevæger sig, at forskellene i dybden registreres.

Det samme er tilfældet med en fiskestime, som jo kan virke enorm, hvis du ligger stille eller driver ganske langsomt over den. Modsat vil samme stime kun registreres som en ubetydelig lodret streg på skærmen, hvis du sejler med 10 - 15 knob.

Ekkoloddet registrerer også enkelte fisk, men generelt kan man ikke sige at desto større plet på skærmen, desto større er fisken. Det kommer igen an på hvor den befinder sig i lyd-keglen.

Desværre kan man ikke afgøre om signalet stort eller lille kommer fra én enkelt stor fisk, eller fra en lille kompakt stime af små fisk. Så detaljeret kan ekkoloddet ikke altid tegne.

Det kommer dog lidt an på hvilken frekvens ekkoloddet fungerer ved. Desto højere frekvens desto bedre kan ekkoloddet adskille detaljer. Men husk igen, desto højere frekvens desto kortere rækker ekkoloddet i dybden.

Det er altså ikke et retvisende billede du ser på skærmen. Det kan altid fortolkes på flere måder.

Ekkoloddet og navigatoren er to uundværlige instrumenter når fiskene skal søges langt til havs over store dybder. Denne østersø-laks på 12,5 kilo blev fanget over en lille grund, hvor der viste sig mange fødefisk på ekkolodsskærmen.

© Copyright. Fotos, illustrationer og tekst fra disse sider, må ikke kopieres

og benyttes uden Niels Vestergaards samtykke.